Gode ord skaber troværdighed

Vi er tilbøjelige til at tro på den, der kan formulere sit budskab overbevisende og med sprogligt overskud. Omvendt skaber det mistillid og tvivl, når afsenderen skriver indforstået, roder rundt i budskaberne og er sprogligt usikker.

Jeg hjælper jer sikkert gennem kommunikationsprocessen, så I får skabt gode tekster, der passer til kommunikationssituationen og øger jeres troværdighed.

Er I ved at sætte et større sprogarbejde i søen, hjælper jeg også gerne med råd og vejledning på baggrund af mine erfaringer som projektleder for Godt sprog i SKAT og mit arbejde med bogen Godt sprog i organisationer – Veje til vellykket sprogarbejde.

Velkommen til!